Tilsæt en dåse tomatpasta

Tomatsauce i slowcooker

En god tomatsauce kan næsten være et måltid i sig selv, og med en slowcooker kan du let sørge for, at du altid har en god, hjemmelavet tomatsauce lige ved hånden.

Der findes utallige variationer af tomatsauce, men vi har udviklet en simpel basis-opskrift, som kan bruges til det meste.

Vi laver en stor omgang, hælder på glas eller tupperware og har det stående i køleskabet eller fryser det ned.

Ingredienser

  • 4 store løg, groft hakket
  • 4 fed hvidløg, groft hakket
  • Tre røde peber, groft hakket
  • En ds. tomatpasta
  • 4 ds. flåede, hakkede tomater
  • Salt, peber, sukker
  • Evt. chilli, enten frisk eller tørret
  • Oregano, basilikum eller andre krydderier

Fremgangsmåde

Hak grøntsagerne groft. I denne opskrift blender vi tomatsaucen til en fin, næsten suppeagtig konsistens. Så er det ligegyldigt, hvor fint du hakker grøntsagerne.

Hvis du ikke vil det, så skal du hakke grøntsagerne finere. Du kan sagtens bruge en foodprocessor til at hakke løg og hvidløg, fx.

Læg alle grøntsagerne i slowcookeren og rør let rundt.

Vi bruger en smule tørret chili i vores, men pas på. Hvis der kommer for meget i, så kan den ikke bruges til så meget. Du kan altid tilsætte chili senere i andre retter, hvor du bruger tomatsaucen.

Sæt slowcookeren på low i op til 8 timer. Mindst 6 timer. Du kan også give den på high i 5-6 timer, hvis du har travlt, men som altid, så bliver det bedst på low.

Når den er færdig, så tager du en stavblender direkte ned i slowcookeren og blender løs. Det er en stor portion, så det kræver lidt arbejde at få det helt fint.

Først når saucen er blendet, skal den smages til med salt, peber og sukker (sukker er vigtig for at afbalancere syren). Og det er også først efter, du har blendet den, at du skal tilsætte krydderier. Ellers blive saucen grå, når du blender oregano, basilikum eller andre både friske og tørrede krydderier i.

Hældes på skoldede, desinficerede glas eller i tupperware. Holder sig fint i køleskabet længe.

Variationer / tips:

Opskriften kan varieres i det uendelige, og hvis du er glad for at tilsætte hvidvin, hønsefond, gulerødder, selleri eller ikke kan udstå hvidløg, så gør du det, som du vil. Slowcookeren kan klare det hele, og saucen bliver helt sikkert blødere og lækrere end du er vant til. Den lange tilberedning af tomaterne trækker saft og smag ud på en god måde.

Pas dog på med at tilsætte for meget syre, fx hvidvin, eddike eller citron. Det kan blive for surt.

Pas også på med at bruge tomatsaucen i slowcookeren igen. Det kan blive for meget slowcookeri, hvis en saucen får to omgange i slowcookeren.